Referat af det ordinære Repræsentantskabsmøde
Repræsentantskabsmøde i Sydjysk Volleyball Kreds

torsdag den 23/4-2009 kl. 18.30-22.00 i Vejen Idrætscenter
Referat af det ordinære Repræsentantskabsmøde
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formanden aflægger beretning til godkendelse samt oplæg til gruppemøder
3. Udvalgsformændene aflægger beretning
4. Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse
5. Behandling af indkomne forslag, herunder fastsættelse af kredskontingent samt turnerings- og stævnegebyrer.
6. Valg:
a. Formand: Peder Foldager (modtager ikke genvalg)
b. 3 bestyrelsesmedlemmer: Mogens Nielsen (modtager genvalg)
Palle Lysbjerg (modtager genvalg)
To poster ledige
c. Suppleant: Posten ledig
d. 2 revisorer: Mogens Nielsen (modtager genvalg)
Carsten Pedersen (modtager genvalg)
e. 1. revisorsuppleant Posten er ledig
7. Medlemmer til udvalg P.t. ingen udvalg
8. Fastsættelse af sted for næste års repræsentantskabsmøde
9. Eventuelt herunder:
- Overrækkelse af diplomer til vindere af rækker
- Overrækkelse af ungdomsinitiativpriser
Referat:
Ad. 1 – Valg af dirigent
Niels Borch fra BVC foreslås og vælges. Takker for valget og konstaterer at vi er beslutningsdygtige.
Ad. 2 / 3 – Beretning fra formand
Peder Foldager/SyVBK aflægger samlet beretning og punkt 2 og 3 sammenlægges derfor.
Hovedkonklusioner:
Medlemsfremgang i SyVBK i år på 254 medlemmer og lille tilbagegang på antal klubber
Fremgang på kidssiden igen i år – både i antal medlemmer og hold
Fokus på teen-volley
Fokus på uddannelse af dommere
Torsten Olsson/HAVK foreslår en mix-turnering i kredsregi, som foregår på hverdage. Preben Hjuler/Jels kommenterer engangsbeløbet, der er betalt til DVBF og undrer sig i samme åndedrag over ikke at have modtaget regning fra samme sted på turen til Holland. Peter Morell tager kommentaren til efterretning og skal sørge for at få bragt orden i sagen.
Mogens Nielsen SyVBK/SKIF kunne godt ønske sig at mix-turneringen kunne køre og mener den har sin berettigelse. Kunne forestille sig et samarbejde med DGI
Tove Toft/ØB tilslutter sig – sidder også i DGI-regi – og mener godt det kunne lade sig gøre.
Beretningen er herefter enstemmigt godkendt af 29 stemmeberettigede.
Ad. 3 – Beretning for udvalg
Se punkt 2.
Ad. 4 – Fremlæggelse af årsregnskab
Palle Lysbjerg/SyVBK fremlægger årsregnskabet.
Årsregnskabet er herefter enstemmigt godkendt af 29 stemmeberettigede.
Ad. 5 – Behandling af indkomne forslag
Forslag 1:
Uændret medlemskontingent til SYVBK på 400 kr. pr. klub. Enstemmigt vedtaget.
Forslag 2:
Uændret stævnegebyr for kids- og teenvolley. Enstemmigt vedtaget.
Der er ikke indkommet andre forslag.
Ad. 6a – Valg af formand
Peder Foldager foreslår Viggo Isko. Er enstemmigt valgt.
Ad. 6b – Valg af bestyrelsesmedlemmer
Mogens Nielsen og Palle Lysberg er enstemmigt genvalgt.
Der spørges ud i forsamlingen om der kunne være mødedeltagere der var interesserede i en bestyrelsesplads. Dette var ikke tilfældet.
Ad. 6c – Valg af suppleant
Posten er fortsat ledig.
Ad. 6d – Valg af revisorer
Genvalg til de nuværende revisorer.
Ad. 6e – Valg af revisorsuppleant
Posten er fortsat ledig.
Ad. 7 – Valg af medlemmer til udvalg
Ad. 8 – Fastsættelse af sted for næste års repræsentantskabsmøde
Vejen Idrætscenter foreslås. Vedtaget.
Ad. 9 – Eventuelt – herunder overrækkelse af diplomer og priser
Priser:
Ungdomsinitiativprisen går til BVC Esbjerg for deres store arbejde med teen-volley nu og gennem tiden. Overrækkes til repræsentant for BVC Niels Borch.
Årets ungdomstræner bliver Tove Toft og Robert Lotzkat, som vi gerne vil honorere for deres arbejde med kids-volley.
Diplomer:
DU15: BVC Esbjerg
HU15: BVC Esbjerg
DU17: BVC Esbjerg
HU17: Nordenskov UIF
Serie 1 - damer: SKIF
Serie 1 – herrer: DVK
Eventuelt:
Erik Jakobsen/DVBF har været glad for at deltage på mødet og fungere som DVBF’s repræsentant. Det har været spændende at dagsorden var lidt anderledes sat sammen. Der har været mange gode og relevante diskussioner og spørgsmål. Siger tillykke med valget til den nye formand og glæder sig til samarbejdet. Siger tak for indsatsen i lokalt- og forbundsregi til den afgående formand og ønsker held og lykke i fremtiden. Der er repræsentantskabsmøde i forbundet den 17/6.
Peder Foldager siger tak for de pæne ord. Efterlyser respons på denne nye måde at holde rep.møde på. Marianne Havemose/TSV75 har været rigtig glad for mødets sammensætning og at det har vekslet mellem rep.møde (det formelle) og mere specifik information for den enkelte mødedeltager.
Jørgen Mølgaard Holst/SyVBK siger tak til Birgit Hansen for at have opfordret ham til at blive stævneleder og tak til Viggo Isko for at han har lært ham op. Det har været rigtig spændende og en stor udfordring.
Torsten Olsson/HAVK tilbyder sin hjælp til kortere og mere specifikke opgaver.
Palle Lysbjerg SyVBK/SKIF vil gerne opfordre til at klubberne løbende melder ønsker og idéer ind til bestyrelsen.
På bestyrelsens vegne vil Palle Lysbjerg SyVBK/SKIF gerne sige formanden tak for hans gode og effektive arbejde i kredsen. Han er en mand med ordet i sin magt, hvilket vi har draget nytte af i rigtig mange tilfælde.
Peder Foldager runder mødet af og siger tak for en god aften.
Mødet sluttede kl. 22.